Dårligt indeklima er et stadig stort problem i Danmark. Det gælder både i forhold til træk og kulde, men også skimmel og fugt i boligen. Undersøgelser viser blandt andet, at mange oplever træk, kulde, fugt og skimmel i deres hjem. Den slags påvirker indeklimaet negativt og kan have stor betydning for helbredet. Derfor er det vigtigt at have nogle forebyggende tiltag, så indeklimaet i hverdagen kan forbedres og handle, hvis ens indeklima ikke er optimalt.
Det kan du selv gøre
- Luft ud 3 gange om dagen i 5-10 minutter ad gangen.
- Hold en konstant og vedvarende temperatur i hele boligen.
- Hav en god ventilation af luft i hele boligen ved at holde dørene mellem rummene åben.
- Gør rent. Mindst en gang om ugen bør du støvsuge, tørre støv af og støvsuge møbler.
- Brug emhætten, når du laver mad. Kombinér også gerne med et åbent vindue.
- Brug ventilationen, når du er i bad. Kombinér gerne med et åbent vindue, hvis det er muligt. Hold også døren lukket til badeværelset, så dampen ikke breder sig til resten af boligen.
- Tør tøj udendørs eller i tørretumbleren.
- Sørg for at tørre kondensvand af vinduerne
Få en status på indeklimaet i dit hjem
Indeklima er ikke noget, man på den måde kan se eller mærke. Nogle gange kan man føle den høje luftfugtighed, og man kan se skimmelsvamp. Men typisk er det ikke noget, man bemærker. Derfor kan det være en god idé at anskaffe sig en indeklima måler, der måler indeklimaet. En indeklima-måler vi blandt andet kunne fortælle, hvis mængden af CO2 bliver for høj. Det kan også være måling af temperatur, luftfugtighed, støj, ozon og kulkilte, der kan være relevant. Ved at have et instrument, der kan måle disse parametre, vil du blive mere opmærksom på indeklimaets status og iværksætte de rette tiltag.