Er du selv med til at definere rammerne for din arbejdsdag? Så har du måske nogle erfaringer, der kan bliver guld værd på den næste ferie med ungerne. Selvledelse har for længst sneget sig ind i det danske arbejdsliv. I dag er det faktisk mere normen end undtagelse, når medarbejdere selv er med til at sætte tonen. Flere og flere medarbejdere planlægger selv deres opgaver, prioriterer deres tid og finder deres egne løsninger, uden at en leder står og micromanager hvert eneste skridt. Men hvad nu, hvis den samme tankegang kunne bruges derhjemme – eller rettere på sommerferien i det ganske danske land?
For mange familier er ferien en tid, hvor forældrene planlægger, pakker og bestemmer, mens børnene bliver taget med på en færdig rejseplan. Spørgsmålet er, om det er den bedste model. Måske er der noget at hente ved at give børnene noget medbestemmelse? Det emne folder vi i dag ud på UrbanDanmark, så du kan få inspiration til din næste rejse ud til de skjulte perler i Danmark.
Selvledelse kan give mening på ferien
Du kender nok selvledelse – også kaldet strategisk selvledelse – fra dit arbejde. På en arbejdsplads handler selvledelse om, at medarbejderen får frihed til selv at strukturere sin dag inden for nogle overordnede mål. Den samme logik kan overføres til en families ferie. I stedet for at forældrene lægger hele programmet, kan hvert barn få ansvaret for at planlægge en lille bid af ferien – måske en halv dag inden for en fast ramme.
Det kunne være formiddagen i sommerhuset, en eftermiddag på campingpladsen eller en hel dag i en dansk feriehue, hvor familien har lejet sig ind en uge. Rammen ligger fast – hvor lang tid der er til rådighed, hvad budgettet er, og hvor familien befinder sig – men indholdet bestemmer barnet selv.
Det kræver ikke store armbevægelser at komme i gang. Nogle familier starter med noget så enkelt som at lade det ældste barn vælge frokoststedet, mens andre går hele vejen og lader et barn stå for hele eftermiddagens aktivitet, fra idé til gennemførelse.
Ansvar uden præstationspres
Der er selvfølgelig en vigtig forskel. En ferie skal ikke ligne endnu en arbejdsopgave, og børn skal ikke opleve, at de pludselig har fået et ansvar, der føles som en pligt. Ferien skal stadig være fri for præstationspres.
Derfor er det afgørende, at ansvaret gives med lyst og leg for øje – ikke som en øvelse i effektivitet.
Sådan lærer børn selvledelse gennem ansvar
Selvledelse handler grundlæggende om at kunne træffe egne valg inden for en given ramme, og det er præcis den evne, børn kan træne, når de får lov at planlægge en del af ferien. Et barn, der skal beslutte, om formiddagen skal bruges på stranden eller i skoven, står med et rigtigt valg og et rigtigt ansvar – og den oplevelse af indflydelse er svær at skabe på andre måder.
Når børn oplever, at deres beslutning faktisk bliver til virkelighed, styrkes både selvtillid og lyst til at tage initiativ. De lærer, at deres mening tæller, og at et valg også indebærer et lille ansvar for, at det lykkes. Det er en øvelse i selvstændighed, som mange forældre i øvrigt efterspørger hos deres børn resten af året.
Fra idé til handling
Det er en god idé at lade barnet selv formulere en kort plan, gerne mundtligt: Hvad skal vi lave? Hvor lang tid tager det? Hvad skal vi bruge? På den måde øver barnet sig i at omsætte en idé til noget konkret – en færdighed, der rækker langt ud over ferien.
Rammer skaber frihed – ikke kaos
En udbredt misforståelse er, at frihed og struktur er hinandens modsætninger. Sådan er det ikke. Tværtimod er tydelige rammer forudsætningen for, at friheden kan fungere godt, både på arbejdspladsen og i feriehuset.
Uden en ramme risikerer planlægningen at blive uoverskuelig for barnet, og forældrene kan miste overblikket over dagen. Med en ramme – for eksempel en fast tidsramme, et loft over forbrug, og en aftale om, at alle skal være med – bliver opgaven overskuelig, og børnene får reel mulighed for at lykkes med den.
Selvledelse kræver tydelige mål og forventninger
Ligesom på en arbejdsplads er selvledelse ikke det samme som at slippe alt ansvar og håbe på det bedste. Det kræver, at forventningerne er sagt højt, inden ansvaret gives videre.
Det kan være en kort snak inden middagen dagen før: Hvad forventer vi af hinanden i morgen? Hvornår skal vi være tilbage? Skal alle med, eller må man vælge det fra? Den slags spørgsmål behøver ikke tage lang tid, men de gør en stor forskel for, hvor trygt barnet går ind i opgaven.
Hvad børnene lærer, når de får ansvar
Ud over de gode minder giver denne form for inddragelse børnene en række færdigheder, de får brug for resten af livet. De øver sig i at planlægge, i at tage highsyn til andres ønsker, og i at stå ved en beslutning, selv hvis vejret eller humøret driller undervejs.
Samtidig oplever forældrene ofte, at ferien får et andet tempo, når ansvaret er fordelt. Der opstår naturlige pauser, hvor mor eller far kan læne sig tilbage, mens barnet er i førersædet for en stund.
Selvledelse som en fælles ferievane
Selvledelse på ferien behøver ikke være en stor omvæltning. Det kan starte i det små – én halv dag, ét barn, én simpel plan – og vokse derfra, år for år, alt efter hvad familien har lyst til.
Det vigtigste er, at ansvaret følges af tillid, tydelige rammer og en forventning om, at det er okay, hvis planen ikke bliver perfekt. Så bliver selvledelse ikke bare noget, børnene øver sig i – det bliver en del af familiens måde at holde ferie på.
Mangler du inspiration til de udflugter, som ugerne kan stå for? Her på UrbanDanmark kan du læse om alle de perler, der gemmer sig rundt om i det danske land. Du kan eksempelvis foreslå, at børnene kan være vejvisere på en troldejagt efter De glemte kæmper – eller opdagelsesrejsende, der skal finde hele verden gennem Verdenskortet. Det er kun fantasien, der sætter grænserne for en dejlig dag med ungerne.